Af Mikael Hertig, cand scient. pol.  Mulig kandidat til EU-parlamentet for Alternativet.
7. august 2023

Denne artikel er henvendt til offentligheden under GNU licens. Må ikke bruges til kommercielle formål, men henvisninger og delinger er velkomne.

Ny dansk EU-politisk strategi

Til efteråret kommer regeringens udspil om en ny EU-politik. I den anledning foreslår Mikael Hertig, der søger at blive valgt til EU-parlamentet, en massiv dansk indsats for udbredelsen af tysk og fransk  overalt i  uddannelsessystemet.

 

På Institut for Statskundskab havde vi i 1970’erne besøg af Robert A Dahl. Da han på et seminar havde udlagt centrale tekster af Max Weber på en fejlfortolket måde, blev han spurgt, om han selv havde læst Weber på tysk. Han måtte indrømme, at han ikke kunne læse tysk og derfor var afhængig af oversættelser. Vi skal i Danmark kunne læse idehistoriens  centrale tekster på originalsproget.

 

Stokroserne er rustne

Den nuværende og endnu ikke afløste EU-politik udtrykker en længsel efter de gode gamle dage, hvor stokroserne og landskabet var præget af sorgløs lykke med eller uden træk og slip. Alt det onde kom fra EU, og det gode var ægte dansk. Men klimaforandringer og tab af biodiversitet fx viser EU’s progressive sider. Når der skal laves en ny dansk EU-strategi, skal Danmark bestræbe sig på at placere sig mere aktivt i fremtidens EU. Vi skal tilbage til at kunne tysk og fransk på alle niveauer.

 

Alternativet er et venligt parti. Det er ovenikøbet et EU-venligt parti i den forstand, at hvor tidligere positioner, hvor alt, hvad der kom fra EU, spolerede dansk national selvbestemmelse. Både SF og Enhedslisten kan bryste sig af sejre på miljøområdet, og mens vi er ved det, er det Danmark, der i forbindelse med den grønne omstilling (klima, biodiversitet) igen og igen stiller krav til Danmark, som vi bare ikke opfylder.

 

På sprogsiden foreslår jeg, at der i en lang omstillingsperiode investeres Ikke under 1 mia om året. Man kan forestille sig, at udfasningen af en sådan årlig særbevilling kan påbegyndes efter 20 år.

 

Alternativets holdning til dansk EU-politik

Regeringens udspil er ikke kommet endnu. Men der er da god grund til trods dette at forholde sig til, hvordan dansk EU-politik i de kommende år skal udformes

 

Men den nye europapolitiske aftale, hvor vi må forvente et udspil til efteråret, handler alle mulige hjørner af Danmarks forhold til EU, og EUs relationer til Danmark. Vi må efter min mening lægge kolossalt meget mere vægt på fremtidige generationers almindelige kendskab til nærområdets fremmedsprog – efter Brexit vil det først og fremmest sige tysk og fransk, men også andre sprog kan komme på tale.  Optaget på universitetsuddannelserne i tysk og fransk ligger tilsammen på omkring 50. Der er 178 gymnasier i Danmark. Det bliver godt nok svært at forsyne dem med sproglærere, og tager man professionshøjskolerne med, skriger det endnu mere til himmelen.

Jeg vil derfor foreslå,  en massiv omstilling af hele det danske uddannelsessystem. Vi skal sætte os som mål, at alle, der kommer ud med en eksamen af typen HF eller HTX mm behersker to kontinentaleuropæiske fremmedsprog på et acceptabelt niveau. Tale: føre en konversation. Læse: Læse en avisartikel. Skrive: variabelt, men lidt er bedre end ingenting.

 

 

 

Det gælder folkeskole, gymnasium, handelsskole, professionshøjskoler. efteruddannelse, universiteter, kort sagt over hele linjen.

For tiden lider vi i den amerikansk påvirkede monokultur under den vrangforestilling, at når vi klarer os på  engelsk, så går det nok. Men sproget er tankens værktøj. Vi behøver ikke fremskynde den almindelige fordummelse. Hovedlandene i EU er Tyskland og Frankrig. Disse to lande har påvirket de europæiske ideer og forestillinger lige så massivt som engelsk har det siden middelalderen.

Den kulturelle dannelsessvækkelse betydelig,  og det bør der  rettes op på. For to år siden fik uddannelsessystemet en bevilling på 40 millioner kroner til mere tysk og engelsk. Det er ca. 10 kroner per voksen dansker. Tak er kun et fattigt ord, men det forslår som en skrædder i helvede.

 

Institutblibliotekernes  bogbestande af bøger på fransk og tysk er nødlidende

 

Jeg beflitter mig med forvaltningsretligt, statsretligt og EU-retligt stof. Der er for mig en særlig grund til, at fransk og tysk er vigtige sprog for mig.

Den danske grundlov og vores forfatningsretlige grundforståelse hviler på fransk og tysk retsforståelse, ikke på engelsk og amerikansk. Alligevel er der en del engelsksproget retslitteratur på bibliotekerne, men næsten intet på fransk eller tysk. Jeg har ikke undersøgt det, men en hurtig gennemgang af de videnskabelige artiklers. litteraturlister taler sit sørgelige engelsk-amerikanske sprog.

Der er – med udspring i magtadskillelseslæren – tale om to forskellige forståelser af, hvordan en forfatning skal indrettes for at holde magtudøvernes  selvforsvarsmekanismer nede og beskytte borgerne mod vilkårlig magtudøvelse. Den franske bygger på rollefordeling og skarp arbejdsdeling: dommerne udnævnes ikke af regeringen, vi har parlamentarisme og proportionalvalg osv. Modellen hedder “civil law”. I den angelsaksiske verden lovgiver domstolene,  og i USA udnævner præsidenten dommerne. (“checks and balances” og “common law”. Bemærk, at England ikke har nogen  egentlig grundlov.

Det er mit indtryk, at der så godt som ingen bøger eller tidsskrifter findes på læsesalene på fransk eller tysk efter omkring 1990. Forklaringen er den simple, at vores førende eksperter indenfor adfærdsvidenskaberne næppe kan læse dem. Dermed nærmer jeg mig et postulat om, at amerikansk-orienteret sproglig bekvemmelighed har udsultet dele af den faglige standard på det allerhøjeste faglige niveau på de danske universiteter.

Et nyt sprogligt opgør med en retning, der kulturelt, åndeligt og dannelsesmæssigt orienterer sig mod Europa efter Brexit er ønskelig.

Derfor foreslår jeg som forhåbentligt kommende kandidat til EU-parlament, at regeringen afsætter et betydeligt beløb til en omstilling af den danske befolknings sprogkundskaber, tilpasset den kommende europæiske virkelighed, hvor det må forventes, at den angelsaksiske kulturs og sproglige dominans i Europa svækkes.

Målet for dette indlæg er ikke at anlægge en normal New-Public-Management-betragtning, men i det lange løb at ville øge den almindelige danskers selvforståelse af det danske demokratis ophav og væsen med et stærkt øget kendskab til  fransk og tysk. Den tyske forfatningsstruktur burde være en del af pensum på de danske universiteter.  Forskellen på magtadskillelse som arbejdsdeling og som “checks and balances”  burde have været pensum i samfundsfag og historie på alle niveauer.
Men fødekæden er savet over.

 

 

 

 

Lars Løkke Rasmussen til Altinget:

 

Jeg tror, at en ny europapolitisk aftale – uden at vi har sat arbejdet i gang endnu – i høj grad kommer til at handle om, hvordan Danmark ser Europas udvikling. Så det ikke bare bliver en reaktiv strategi om, hvad vi kan lide og ikke kan lide ved Europa. Men i højere grad læner sig ind i Europa og giver vores bud på danske bidrag til en europæisk dagsorden.”