Mikael Hertig
cand. scient. pol.

Medlem af Alternativet
Disclaimer: Artiklen udtrykker
MH’s personlige holdning

Gammeldags skolekort, hvor Grønland er lidt større en Bornholm og er placeret i Rusland

Afspejler skolekortet her, hvor meget Grønland fylder i danske politikeres bevidsthed

To episoder fra marts-april 2023

Denne artikel viser, hvordan dansk dominerende tankegang fortsat optræder på det såkaldte rigsfællesskabs vegne uden at tage hensyn til færøske eller grønlandske synspunkter og interesser. Emnet er dansk postkolonialisme og en anbefaling til Alternativet om at formulere en klar dansk Rigsfællesskabspolitik.

Den første episode handler om den meget nye sag om russiske fiskeskibes anløb til færøske havne.

Den anden handler om udnævnelsen af en arktisk ambassadør. De to grønlandske medlemmer af folketinget Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam havde klart forinden opfordret til, at den nye ambassadør skulle have tilknytning til Færøerne eller Grønland.

Anbefalinger til Alternativet:

Alternativet udvikler sin egen rigsfællesskabspolitik, der lægger op til dansk aktiv deltagelse i afkolonisering. Alternativet opretter et panel af kontakter til færinger og grønlændere, hvis kritik indgår i formuleringen af dansk afkoloniseringspolitik.

Søren Pape: “Jeg er fuldstændig ligeglad med de færøske fiskeriaftaler”

Søren Pape Poulsen
Marie Hald foto

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, mener, at skibene med det russiske militærudstyr er et udenrigs- og sikkerhedspolitisk – og derved et dansk – anliggende at gøre noget ved. Han er med egne ord “fuldstændig ligeglad” med de fiskeriaftaler, Færøerne har med Rusland, og vil have, at Færøerne sætter en stopper for alle russiske skibe med det samme.
(https://www.dr.dk/nyheder/indland/moerklagt/faeroesk-regering-efter-fund-af-militaert-udstyr-danmark-skal-ikke-blande)

Hertil svarede Høgni Hoydal , udenrigsminister for den Færøske Regering

“Pape spiller det imperiale kort”

Høgni Hoydal

“Jeg vil sige til Søren Pape, at vi kender den her automatreaktion, hvor man spiller det imperiale kort, og jeg kan ikke helt se, hvad det gavner”, siger han i P1 Morgen mandag.

– Rygterne om Færøernes naivitet i storpolitiske sager og i den verdenssituation, vi står i, er meget stærkt overdrevet.

Kommentar

Mikael Hertig si helfigur iddende på en lav bjælke

Mikael Hertig fotograferet af Sara Hertig

“Rigsfællesskabet” er et ord, som den danske regering har opfundet for at udtrykke en slags ligestilling mellem de tre vidt forskellige befolkningers og landes position. I forfatningsretlig sammenhæng bruges betegnelsen “rigsenheden”. Her på Alternativt.EU er det ovenikøbet en kategori. Vi kommer til at skrive og tale om dansk “Rigsfællesskabspolitik”. Lige fra starten ligger der en tungt åg af dansk dominans over selve begrebet, hvis man reflekterer over det. De er begreber, der typisk bruges til på rent dansk skåltalevis at udtrykke et postulat om en fælles interesse, der ikke er trykprøvet i Thorshavn og Nuuk.

En af grundene til, at Færøerne ikke er medlem af EU er, at rent danske fiskeriinteresser og rent dansk fiskeripolitik ikke kan forenes med tilsvarende færøske. Når der skal tales områder, kvoter etc er der erfaringsmæssigt for ofte umuligt til, at en fælles politik. Der er også grund til at hæfte sig ved, at færøsk (og grønlandsk) økonomi baserer sig på fiskeri, mens dansk fiskeri ikke er noget dominerende erhverv.

Problemet er, at i dansk bevidsthed fylder Danmark det hele. Og hvis der i DR kører en kampagne om russernes “spionage” – efterretningsaktiviteter – så fremstilles forståeligt nok som særligt udfordrende i en tid, hvor “kritisk infrastruktur”, søkabler osv. er væsentlig.

Det virkeligt ulovlige kunne bestå i aflytning af samtaler osv. i de færøske byer og deres myndigheder. Det er der selvsagt endnu ingen beviser på, men ret over- og beset er det jo netop en navnlig færøsk sikkerhedsinteresse, hvorimod kortlægning vel stort set er tilladt?

Men det burde jo i det mindste være det færøske lagtings sikkerhedspolitik at sikre Færøernes kritiske infrastruktur, gerne i samarbejde med FET.

Søren Papes udtalelse viser to ting. For det første, at han simpelthen betragter Færøerne som rent dansk territorium. For det andet, at han er ret ligeglad med den færøske befolkning og dens forståelse af sine egne vitale interesser, herunder den færøske evne til at forsørge sig selv gennem fiskeri og eksport af fisk.

At dette skaber spontane ridser i rigsfællesskabet, er der næppe noget at sige til. At Færøernes økonomi er afhængig af den russiske fiskeriaftale, burde være klart for enhver.
Der foreligger, hvad man roligt kunne kalde et problem her. For hvis – som det vist er blevet foreslået fra dansk side – at Færøerne skal kompenseres fra den danske statskasse for et dybt indgreb i den færøske økonomi, så indebærer det også en – i visse færøske kredse uønsket tab af færøsk selvhjulpenhed og dermed selvstændighed.

Det er det, der får en fremtrædende leder i færøsk politik til at kritisere Søren Pape for at handle, som om Færøerne skulle være en del af Danmark og ikke sig selv.

Jeg opfordrer udenrigs og færø-ordfører Sascha Faxe til at udtale sig i denne sag. I kampen for endeligt at afkolonisere relationen mellem Danmark og Færøerne mener i hvert fald jeg og måske også Alternativet, at det er nødvendigt, at Danmark spiller en langt mere aktiv rolle.

Kommentar 2:

Lars Løkke og sagen om udnævnelse af ny arktisk ambassadør

Lars Løkke Rasmussen fotograferet af Marie Hald

Lars Løkke Rasmussen, Marie Hald foto

Udenrigstjenesten (Tidligere Danske Cancelli) har over sig en hørm af lavadel, særligt belevne adfærdsformer og ikke mindst snæver tilknytning til den danske regering og dele af den danske spionage- og efterretningsvirksomhed. samlet i Danmark. Efter den bedagede logik refererer ambassadører altid til det danske udenrigsministerium og ikke til Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt i Nuuk eller for den sags skyld den ovenfor citerede Høgni Høydal. Ordnung muß sein, og udenrigsministeren står milevidt og sine standsfæller i Nuuk og Thorshavn. Endnu værre er det, hvis den pågældende minister ikke altid kan cleares.

Løkkes regering hviler på et i praksis meget snævert flertal, hvori de såkaldt “nordatlantiske mandater” indgår. Navnlig efter den negative omtale af Jon Stephensen, som for en tid er suspenderet fra Moderaternes folketingsgruppe, vil et tab af reel støtte til regeringen fra de to grønlandske mandater og måske et færøsk nok kunne ses som tilstrækkeligt til at bringe regeringen Mette Frederiksen til fald. Løkkes midlertidige gevinst bestod i af får sparket sin tidligere ven Stephensen ud af bagdøren uden at lide noget mandattab i Stephensens karantæneperiode. .Anser man Løkke som en slags politisk krejler, så kan det ikke være gratis overfor “de nordatlantiske mandater”. De to grønlandske folketingsmedlemmer Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh Dam havde før udnævnelsen opfordret Løkke til netop at ansætte en arktisk ambassadør med inuk-baggrund eller i det mindste en dyb forståelse for at se på Arktis ud fra en mere grønlandsk forståelse end en traditionel dansk kancellitradition. Ved at ignorere sine to støtters markante opfordring ser vi igen, at Løkkes tankegang er tæt på Papes, selvom han retorisk pakker sine udtalelser ind i en sand ordflom af overfladisk venlighed. Grønland er og bliver under dansk og dermed hans overhøjhed.

Clearing til at blive ambassadør er efter den danske regerings sikkerhedscirkulære styret ud fra, hvad der traditionelt ses som dansk og ikke eksempelvis arktisk sikkerhedsinteresse eller kodeks. Problemet er dybest set det simple svar – set fra udenrigsministeriets og efterretningstjenesternes side – på spørgsmålet: “Er du loyal”?

Det simple modspørgsmål er “Ja, men overfor hvem”. Over- og underordnelsesforholdet drejer sig om, hvem man refererer til, når man er ambassadør.

Jobbet som arktisk ambassadør er underligt, fordi man risikerer indenfor rigsfællesskabet at have udnævnt en indenrigs-ambassadør, der skal være loyal overfor regeringen i København, men som ser på Grønland og Færøerne som fremmede magter udenfor rigsfællesskabet.

Denne selvmodsigelse i selve konstruktionen af en “arktisk ambassadør” er mig bekendt ikke videre indarbejdet af den arktiske ambassadørs stillingsbeskrivelse.

Det er kommandovejen og linjens kontrol, der er problemet her og ikke løsningen.

Ved ikke at afvige en tomme fra udenrigsnormalen har Løkke igen vist, hvad det hele handler om: at være i kontrol. Så er det lige meget, hvad man kontrollerer og hvordan.

Regeringen har lige nu 89 mandater, idet det er lykkedes Løkke at smide Stephensen ud og få en loyal støtte i Stephensens karantæneperiode. Det er lige netop ikke noget flertal. Vi har altså netop ikke nogen flertalsregeringen som normalt påstået, men en mindretalsregering, hvis daglige overlevelse er afhængigt af mindst ét færøsk eller grønlandsk støttemandat. Der er som bekendt fire, af hvilke Skaales parti Javnaðarflokkurin er venstreorienteret, men står for i det store hele at ønske Rigsfællesskabet bevaret.

Regeringsgrundlaget skriver bl.a.

Regeringens rettesnor vil være, at intet om Færøerne og
Grønland skal besluttes uden om Færøerne og Grønland.

Naturligvis er Søren Pape ikke en del af regeringen, men den blotte og klokkeklare fornægtelse af dette princip udtrykker naturligvis den koloniale foragt, som er det åbne problem her.

Og naturligvis ved vi, trods reaktionerne fra det grønlandske selvstyre Naalakkersuisut med deres regeringsleder Mute B Egede i spidsen, at de måske har fået besked undervejs.

Hvori består skaden? Jo, den består i ministre, der så snart skåltalerne er forbi, aftalerne indgået og grundlaget for deres egen overlevelse i dansk politik sikret, vender ryggen til. Måske ikke særlig gennemtænkt eller bevidst, bare sådan ureflekteret, at sig selv.

Men de tisser på Færøerne og Grønland…