Kandidat til EU-parlamentet for Alternativet:
Megafede Mikael Hertig

lidt af hvert.

 

Denne artikel er tænkt som en præsentation af mig. Den er ikke først og fremmest nogen programerklæring, men snarere en selvkarakteristik med de ulemper, der flyder med. Jeg har en tendens til at bilde mig selv og mine omgivelser ind, at jeg er nogenlunde normal eller måske endda lidt mere velbegavet end gennemsnittet. Men i hvert fald sådan nogenlunde god nok.

Ganske vist ved jeg fra de sociale medier, at en del mennesker forgæves har forsøgt at overbevise mig om, at jeg er dum. Enten har de ret, og så lykkes det dem af den grund ikke at overbevise mig, eller også tager de fejl, og så burde de have holdt kæft.

Jeg er enkemand og har to dejlige voksne  børn og et par endnu sødere børnebørn.

Jeg stiller op for Alternativet  til Europaparlamentet til valget først i juni 2024. Selvfølgelig regner jeg med at blive valgt, for jeg er superrealistisk.

Jeg har meget store fortrin, ikke mindst min store embonpoint. Jeg er mand, over 60 og dermed hørende til den altid oversete del af Alternativets fjerdedel af landets befolkning: ældre mænd med hængemave.  Som folkepensionist har jeg masser af god tid til at passe min indsats som kandidat.

Jeg er en kendt pain in the ass overfor offentlige myndigheder, idet jeg med stort kendskab til dansk forvaltningsret går systematisk efter den stærkt kritisable kommunalforvaltningsskik, der har bredt sig som en invasiv art over landet. (Læs min analyse her)

 

I 1982 blev jeg færdig som cand. scient. pol. , og det har, når jeg tænker tilbage på min arbejdsmarkedstid været en kæmpe gave. Jeg læste i 1970’erne, studentermarxismens tid. De forholdsvis nye Institut for Statskundskab i Aarhus blev kyndigt ledet , så der blev skabt plads til marxistisk forskning sammen med. traditionel. Det skete gennem en indstilling, hvor vi blev opdraget til at skelne mellem er og bør.  En af oplysningstidens helt store, David Hume, havde nemlig i en fjern fortid observaret, at i den flydende politiske samfundsdebat pladrede de fleste udsagn om, hvordan virkeligheden er, hænger ubehjælpsomtog kludret sammen med påstande om, hvordan den burde være. Det ender gerne i et uigennemsigtigt væv. Men det kan jo analyseres, for analyse betyder slå helheden i stykker i mindre enheder.
https://en.wikipedia.org/wiki/Is%E2%80%93ought_problem

 

Problemet med denne sammenrørte pærevælling af er og bør sprogligt rodet godt og grundigt sammen er, at det bliver lidt værre end for eksempel på tysk og fransk, hvor bør udtrykkes ret ofte gennem konjunktiv (kasus). Engelsk og dansk har stor set tabt konjunktiv/passé simple.

Ikke desto mindre interesserer jeg mig altid for, hvordan virkeligheden i virkeligheden er på. et eller andet givet område. Og der stiller mine forblommede subjektive meninger sig i vejen for, at jeg kan blive rigtig “objektiv”.

https://denstoredanske.lex.dk/modus_-_grammatisk_begreb

Det er ud af dette væv af formodninger, antagelser, fordomme og andet, man gennem videnskab kan opkvalificere og dokumentere. Med andre ord blive om ikke klogere, så mindre uvidende. Gennem analyse, ved at gå og spørge virkeligheden på en måde, som giver den en fair chance for at sparke tilbage, så kan få en mindre fejlagtig virkelighedsopfattelse.

Med andre ord skal man efter min mening som politiker være skide god til ikke bare at begå fejltagelser, men sørme også til at indrømme dem.

 

“A pain in the ass”

A pain in the ass. Indledningsvis. Der er en del mennesker, ikke mindst i offentlig forvaltning, men også andre steder, der ikke kan lide mig. Der er også venskaber, der igennem tiden er gået tabt, fordi jeg kan være pisse irriterende, læs nedenfor. Men jeg er i det mindste oprigtig. Det er et mantra for mig, inspireret af Piet Heins digt om Giordano Bruno, at “Sindets Åbenhed er farlig”. Det er den idealistiske side af mig.
Det kan også siges på den måde, at jeg ser en stor kvalitet i oprigtigthed, og det er et mål for mig, også som politiker, at være oprigtig.

Den anden del, der er værre er, at jeg snakker for meget, afbryder for ofte, hører for dårligt efter.
Kort sagt. Jeg går i nogle kredse for at være uudholdelig, stjæler billedet for ofte osv., kort sagt uopdragen.

Det handler mere om en skide irriterende facon. Jeg vil gerne lave om på det.  Så det er et mål for mig at blive bedre til at stoppe min talestrøm, til at høre bedre efter. Det hænger nok lidt sammen med min autisme-diagnose. Men jeg vil så gerne give mere plads i samtaler, og gør det ikke. Med Paulus ord:
“Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør. jeg
Min kommentar: Jeg har tid til at forbedre mig, vil gerne.

Men er det ikke bedre at holde mig beskæftiget i Bruxelles end at lade mig gå omkring og irritere mine danske omgivelser hele tiden? Så kan jeg da irritere mine omgivelser dernede?

 

GRØNLAND OG POSTKOLONIALISME

 

Jeg var i Grønland fra 2013 ril 2017. Der er næppe noget i nyere tid, der har påvirket mig mere end at arbejde med administration i Grønland.

Det vigtigste erhverv i Grønland er Jagt, Fangst og Fiskeri. For at kunne fungere ordentligt skal en fanger/fisker have et erhvervsjagtbevis. Det første, jeg blev sat til at skulle tage mig af i Grønland, var den ikke-automatiske del af udstedelens af “Erhvervsjagtbeviser”. Skulle man rette sig efter loven, ville det være forbudt for en ikke-fanger at indhandle sin´fangst til videre bearbejdning. Kort sagt handler det om vedkommende menneskes levebrød, som vi kalder det. Første gang, en fanger, der ikke kan tale dansk, fik mig i røret, hørte jeg verdens dybeste, mest opgivende suk. Det har siddet i mig lige siden. Jeg kom “flyfrisk” ind fra Kastrup og skulle lige fikse hans sag, uanset jeg kendte lige så lidt til hans livsomstændigheder som giraffer på rygsvømning. Jeg tjente en høj hyre, og for ham kunne sigen principielt hævdes at handle om liv og død. Kunne eller kan jeg se verden med inuk-øjne?
Jeg kunne måske prøve. Men udgangspunktet var og er en benægtelse. Gu’ ku’ jeg ej.

Min postkoloniale indstilling kan du læse nærmere om i mine artikler andre steder. Men i relationen
mellem magtudøvelse, kontrol og foreståelse handler det altså om, hvis dagsorden der gælde.

Hvad lover jeg at være god til:

* Begå fejl og, hvis jeg konfronteres med dem, indrømme dem
* Prøve at forstå, hvad der foregår, og rapportere, hvad jeg ser

Mantra

* Vise, ikke overbevise

 

 

Liste over begåede fejl, helt ufuldstændig.

 

 

Jeg var medstifter af  “Underground Ice Cream “ og var direktør for firmaet, indtil det gik ned og blev overtaget af andre.
Vi lavede Danmarks. bedste is, men havde et forfærdeligt forretningskoncept. Kort sagt: Der var en ubalance mellem pris og kvalitet.
Vi ansatte forkerte folk, studerende, der ikke var tilsinds bare at sælge

Med lille mellemlederrolle i Privatbanken sårede jeg en underordnet ved unødigt at nedsable hende (1983). Jeg fik aldrig undskyldt det.

Mine fejl som far overfor mine børn er sikkert mange og utilgivelige. Jeg tager dem internt med mine børn, men synes, jeg har været for uopmærksom og  ikke altid været tilstedeværende nok.

 

Jeg har levet af min daværende kones overbærenhed som roderøv.

 

God til

Forvaltningsret

Madlavning

Foto

 

Romansk arkitekktur

 

Vin

 

 

A smiling man with a bad reputation