Alternativet vil indføre et nyt vækstbegreb med nye mål for bæredygtig fremgang. Vi vil opgøre vækst på en ⁶ny⁷Om midlerne er “Nye” eller kendte i forvejen, er næppe så afgørende? og mere nuanceret måde. Vækst skal ikke handle om evnen og viljen til øget produktion og forbrug, men om vores mulighed for at udvikle samfundet til det bedre. Det skal handle om bedre menneskelig trivsel, mere livsglæde og større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.

Hidtil har et stigende bruttonationalprodukt  (BNP) været målestokken for samfundsøkonomisk fremgang⁸Utvivlsomt rigtigt, og sådan var det også før Thatcher og skiftet til udbudsøkonomien. Denne anskuelse vil Alternativet gøre op med.

Vi mener ikke, at BNP-målinger alene giver et retvisende billede af samfundets reelle tilstand.  Produktion må ikke stå i centrum for vores visioner for samfundet – for det er måden, vi producerer og skaber vækst på, som er vigtigst. Vi skal finde meningen med det, vi gør, og måle på det, der giver mening.

Det, vi skal vide, er, om vi som borgerne trives. Om vi passer godt nok på naturen og miljøet, og om vores økonomi skaber lighed og sørger for, at pengene bliver investeret i de rigtige bæredygtige initiativer.

Vækstbegreb, der måler på trivsel og livsglæde såvel som graden af miljømæssig og økonomisk bæredygtighed

Alternativet ønsker at nedsætte et udvalg, der undersøger, hvordan et nyt vækstbegreb kan skrues sammen, så det er med til at understøtte en seriøs bæredygtig omstilling. Dette kræver en ændring, så der ikke udelukkende måles på økonomi, men også på den sociale og miljømæssige tilstand⁹Hvad med lighed (gini-koeffecient), fattigdom, hjemløshed?.

Vi kan blandt andet måle på trivsel og livsglæde, men også på andre vigtige parametre såsom høj beskæftigelse, lighed, stigende fritid, fællesskabsfølelse, opfyldelse af basale behov og deltagelse i demokrati. Det er alt sammen elementer, som bidrager til en social retfærdighed og en meningsfuld tilværelse. ¹⁰Af kendte begreber er der også Maslows behovspyramide, suppleret måske med lidt Grundtvig

Det nye vækstbegreb skal som nævnt også måle graden af miljømæssig bæredygtighed i samfundet. Dette kan f.eks. ske ved hjælp af allerede kendte metoder såsom ”det økologiske fodaftryk”; en målemetode, der udregner, hvor stor en del af Jordens ressourcer en person i et givent land forbruger.¹¹https://www.footprintnetwork.org/

¹²Det kræver en ny formulering af rollefordelingen mellem offentlig og privat sektor

¹³Bæredygtighedsbegrebet bør operationaliseres, omdefineres, præciseres eller eratattet helt af et andet ord.

Forandring af den finansielle sektor

I lyset af de sidste ti års skandaler i den finansielle verden mener Alternativet, at det nu er på tide, at vi får sat gang i en reel systemforandring af den finansielle sektor. Vi vil et system, hvor borgerne kan vælge private banker fra og styre deres egne penge.

Finanskrisen, boligboblen, hvidvask og udbytteskatskandaler er alle symptomer på en finansiel sektor som er alt for stor og ude af kontrol. Samtidig står borgerne tilbage uden reel indsigt i, hvad deres penge bruges til og uden et reelt alternativ, hvis de ikke længere ønsker at være en del af og støtte det etablerede banksystem. ¹⁴“Bank” er en nødvendig samfundsfunktion, der ligger et eller andet sted mellem den offentlige og den private sektor. “Nytænkning” kan være meget godt. Men analoge penge er veksler på statens bank, Nationalbanken. Konceptet “egne penge” kræver en dyb og gennemtænkt operationalisering. Tænk på, at skattenægterpartiernes kampagne handler om, at skat er at stjæle folks “egne penge”[/mfn]

I Alternativet ønsker vi en reel systemforandring, en nytænkning af, hvad det finansielle system kan være, og hvor vi er på vej hen. Vi står for en grundlæggende forandring af status quo. Vi vil et bæredygtigt samfund og det opnås kun ved at begynde at skubbe til nogle af de grundlæggende strukturer, som underbygger vores nuværende system, herunder det finansielle system.

Når man ønsker at forandre et så stort og stærkt system som bankerne, er der ingen hurtige eller lette løsninger, men der er et behov for at vi tager fat og skaber de åbninger, der på længere sigt kan forandre systemet.

Nu og her er der selvsagt behov for en opsplitning af bankerne, i forbrugsbanker og investeringsbanker¹⁴Disse tanker kræver en grundig analyse. Vi havde jo de andelsbaserede sparekasser, der forlængst er blevet til forretningsbanker. Transformationen fra andelskasse til forretningsbank skyldes kapitalplaceringsbehovet og investeringsmuligheden. , der er brug for stærkere kontrol gennem Finanstilsynet og ¹⁵styrkede fælleseuropæiske institutioner.¹⁶Det er overraskende, at EU til en vis grad er med på at bakke op om en mindre kapitaldomineret adfærd. Navnlig på skattesiden er der stadig meget at ønske.  Ligesom der er brug for at vi får indsat samfundsrepræsentanter i bankernes bestyrelser. Alt sammen tiltag, som skal være med til forandre den finansielle branche.

Ligeledes er det afgørende, at vi tager de første skridt mod at få kontrollen med vores penge tilbage i befolkningens hænder, så den enkelte kan styre sine egne penge og fællesskaber kan dannes, så fremtidens gode ideer og løsninger finansieres af dig og mig – ikke af bankernes luftdollars¹⁷Jeg synes, at kritikken her skal bearbejdes grundigt i det kommende udvalg.

Vi ønsker at befolkningen skal kunne vælge private banker fra. Bestemme selv. Investere dem i ting, som er i overensstemmelse med deres egne værdier, og samtidigt skabe muligheder for at låne dem ud til kreative ildsjæle med gode ideer.

Derfor foreslår Alternativet konkret at skabe:

E-krone: En sikker havn for dine penge

“E-krone”

Hvis man i dag ikke ønsker at have sine penge i banken og dermed bidrage til den finansielle sektors forretning, er man tvunget til at hæve sin løn og opsparing i fysiske kontanter. Det er både upraktisk og risikabelt. Derfor vil vi gerne tilbyde danskerne et alternativ, som de selv kan vælge at benytte sig af. Konkret foreslår vi, med inspiration fra vore svenske naboers gode indledende takter, at indføre en såkaldt e-krone i regi af Nationalbanken. En e-krone fungerer som en digital krone på linje med fysiske kontanter, men udstedes og garanteres af Nationalbanken, og kan overføres ganske gratis mellem alle danskeres e-krone-konti¹⁸Det her finder jeg spændende. En slags kontanter på kort – anonyme, ikke sporbare?.

På den måde vil e-kronen give danskerne en reel mulighed for at vælge de private banker og deres forretning fra uden at skulle have fysiske kontanter liggende derhjemme. Med en e-krone-konto i Nationalbanken kan man være sikker på, at man har sin løn og opsparing til at stå sikkert, indtil man selv vælger at bruge eller investere dem i noget andet¹⁹Men det vil vel ændre forholdet mellem Nationalbanken som bankernes bank til en slags postgiro ?.

Åben it-infrastruktur: En app-store for bedre og mere effektiv service

Bankerne har reelt haft monopol på udviklingen af betalingsløsninger og andre digitale redskaber til f.eks. crowdfunding.²⁰Bemærk dog “postgiro” Vi vil bryde det monopol ved at åbne E-kronens software op og skabe solide standarder og retningslinjer for udvikling så alle kan byde ind med nye smarte løsninger. Vi vil med andre ord gøre det muligt for alle med kreative løsninger at byde ind med softwareløsninger på alt fra betalingssystemer, finansierings- og lånemuligheder. Det vil give forbrugere bedre, mere innovative og effektive løsninger.²¹Men de kedelige problemer med renter, dårlige betalere, risikovurdering, forrentning, fortjeneste, gebyrer etc. kan vel næppe undgås?