Fra sekulær til islamisk-bibelsk sag?

 

Hermed bringes i transkriberet oversættelse BFMTV’s interview med Dominique de Villepin.  de Villepin var tidligere minister under Chiraq og er en kendt politisk – diplomatisk figur. Hans opvækst i en fransk familie, bosiddende i Marokko, har givet ham et større indblik i, hvordan den postkoloniale vestlige adfærd opleves set, med ikke-vestlige øjne.

“Der er ingen effektiv magtanvendelse uden en politisk strategi.”

 

 

Hære kan ikke løse det palæstinensiske spørgsmål

 

“Hamas har sat en fælde for os. Denne fælde er ualmindelig rædselfuld og grusom.” Og så er der fare for en eskalering af militarismen,  for flere militære indgreb.

Som om vi med hære kunne løse et problem så alvorligt som det palæstinensiske spørgsmål. 

 

Occidentalisme – den vestlige selvcentrering

 

Der er også en anden stor vildfarelse, som er Occidentalismens. Vi befinder os fanget sammen med Israel i denne vestlige blok, som i dag bliver udfordret af det meste af det internationale samfund.

Hvad er “occidentalisme“?

Occidentalisme er ideen om, at Vesten, som i 5 århundreder styrede verdens anliggender, stille og roligt vil kunne fortsætte med det. Vi kan tydeligt se det. Selv i den franske politiske klasses debatter er der en forestilling om, at vi overfor det, der i øjeblikket sker i Mellemøsten, bare skal fortsætte kampen, bare med endnu mere styrke. Det styrer i retning af en religions- eller en civilisationskrig.

Dobbeltmoralens vildfarelse

Det er ikke måden. Der er en tredje fælde, dobbeltmoralens vildfarelse.Her har vi i og for sig beviset. Se på denne dobbeltmoral, hvad hvad der sker i Ukraine og hvad der sker i Mellemøsten.¹Har det palæstinensiske folk samme ret til selvbestemmelse som det ukrainske? Denne dobbeltmoral, der fordømmes overalt i verden udenfor Vesten, også i de seneste uger når jeg rejser til Afrika, Mellemøsten eller Latinamerika.

 

Du fordømmer, hvad der skete i Ukraine, og du er meget tilbageholdende over for den tragedie, der udspiller sig i Gaza

 

Kritikken er altid den samme: Se på, hvordan civilbefolkningen bliver behandlet i Gaza! Du fordømmer, hvad der skete i Ukraine, og du er meget tilbageholdende over for den tragedie, der udspiller sig i Gaza.

 

International lov og det historiske drama

“Det er 70 år siden, at FN’s resolutioner er blevet vedtaget. Israel respekterer dem slet ikke”. . “Skal vi slå fremtiden ihjel ved at bruge de forskerte svar?”

 

Overvej international lov. Det er den anden kritik, der fremsættes af det globale syd. Vi sanktionerer Rusland, når det angriber Ukraine, vi sanktionerer Rusland, når det ikke respekterer FN’s resolutioner. Det er 70 år siden, at FN’s resolutioner er blevet vedtaget. Israel respekterer dem slet ikke.

Tror du, at vesterlændinge i øjeblikket er skyldige i hybris?

Vi i Vesten må åbne vore øjne for omfanget af det historiske drama, der udspiller sig foran os, for at finde de rigtige svar.

Hvad er det historiske drama? Jeg mener, vi taler først og fremmest om tragedien den 7. oktober, ikke?

Selvfølgelig sker der disse rædsler, men måden at reagere på dem er afgørende. Skal vi slå fremtiden ihjel ved at finde de forkerte svar?

Dræbe fremtiden?

Dræb fremtiden, ja! Hvorfor?

 

Kausalitet – et spil om årsag og virkning

 

Fra sekulær til islamisk-bibelsk sag uden kompromis?

 

Men hvem dræber hvem?

Du er i et spil om årsager og virkninger. Stillet over for historiens tragedie kan man ikke pille dette analytiske gitter ud af sin ‘årsagsskæde’. Hvis du gør det, kan du ikke undslippe dens logik.

Bag dette ligger, at ser er sket en forandring, og den er en vildfarelse. Vi må først indse, at bag denne fælde er der også sket en ændring i Mellemøsten med hensyn til det palæstinensiske spørgsmål.

Situationen i dag er dybt forandret fra den tidligere tilstand.

Fra sekulær til islamistisk sag
Den palæstinensiske sag var tidligere en politisk og sekulær sag. I dag står vi over for en islamistisk sag, ledet af Hamas. Det er klart, at denne form for årsag er absolut og tillader ingen form for forhandling.

På israelsk side er der også sket en forandring. Zionismen var også sekulær og politisk, udformet af Theodor Herzl i slutningen af det 19. århundrede. Det er i høj grad blevet messiansk, bibelsk i dag. Det betyder, at Israel heller ikke ønsker at gå på kompromis. Den højreekstremistiske israelske regering bliver ved med at tilskynde til kolonisering. Det gør naturligvis tingene værre, også siden den 7. oktober.

Så i denne sammenhæng, forstå dog, at vi allerede i denne region står over for et problem, der virker dybt uløseligt.

 

Staterne forstenes

“Hvis den palæstinensiske sag, det palæstinensiske spørgsmål, ikke har fået topprioritet i de vestlige medier, bliver for de arabiske folk moderen alle krige.
De fleste af de unge i dag i Europa ofte aldrig engang har hørt om det.”

Hertil kommer en forstening af stater. Diplomatisk, se på udtalelserne fra kongen af Jordan, de er ikke de samme som for seks måneder siden. Se på udtalelserne fra Erdogan i Tyrkiet.

Præcis, det er ekstremt hårde udtalelser.

Yderst bekymrende. Hvorfor?  Hvis den palæstinensiske sag, det palæstinensiske spørgsmål, ikke har fået topprioritet i de vestlige medier, bliver for de arabiske folk moderen alle krige. De fleste af de unge i dag i Europa ofte aldrig engang har hørt om det.

Alle de fremskridt, der er gjort mod et forsøg på at stabilisere Mellemøsten, hvor man kunne tro…

 

“Jeg er ikke neutral, jeg er i aktion…”

Ja, men hvis skyld er det? Jeg har svært ved at følge dig, er det Hamas’ skyld?

Men fru Malherbe, jeg er uddannet diplomat. Spørgsmålet om fejl vil blive behandlet af historikere og filosoffer.

Men du kan ikke forblive neutral, det er svært, det er kompliceret, ikke?

Jeg er ikke neutral, jeg er i aktion. Jeg fortæller dig simpelthen, at hver dag, der går, kan vi forhindre denne skæve kurs i at fortsætte. Det er derfor, jeg taler om en vildfarelse. Det er derfor, det er så vigtigt at vide, hvilket svar vi vil give.

Vi står alene før historien i dag. Som vi gør i øjeblikket, indser vi slet ikke, at vi i dag ikke længere er i en styrkeposition. Vi er ikke i stand til at klare os selv, som om vi fortsat at optræde som verdens politifolk.

Så hvad gør vi?

Præcis, hvad skal vi gøre? Det er her, det er vigtigt ikke at afskære nogen på den internationale scene.

Inklusiv russerne?

Alle sammen.

Alle? Skal vi bede russerne om hjælp?

Jeg siger ikke, at vi skal bede russerne om hjælp. Jeg siger: Hvis russerne kan bidrage ved at berolige nogle fraktioner i denne region, så vil det være et skridt i den rigtige retning.

Hvordan kan vi forholdsmæssigt reagere på barbari? Det er ikke længere hær mod hær?

Men hør, Appolline de Malherbe! Civilbefolkningen, der dør i Gaza, eksisterer den ikke? Så fordi der begås rædsler på den ene side, skal rædsler så tillades på den anden?

Behøver vi virkelig at sidestille de to?

Nej, det gør du. Jeg siger ikke, at jeg sidestiller fejlene. Jeg forsøger at tage hensyn til, hvad en stor del af menneskeheden tænker. Der er bestemt et realistisk mål at forfølge, nemlig at udrydde de Hamas-ledere, der begik denne rædsel. Og ikke at forveksle palæstinenserne med Hamas, det er et realistisk mål.

Målrettede og kombinerede handlinger: Ingen effektiv magt uden strategi.

Den anden ting er målrettede, reaktioner. Lad os definere realistiske politiske mål.

Og den tredje ting er en kombineret handling. For der er ingen effektiv magtanvendelse uden en politisk strategi. Vi er ikke i 1973 eller i 1967.

Ingen hær i verden ved, hvordan man vinder en asymmetrisk kamp mod terrorister. Krigen mod terror er aldrig blevet vundet nogen steder. Det udløser i stedet ekstremt dramatiske ugerninger og eskalerende handlingsmønstre.
Amerika tabte i Afghanistan, Amerika tabte i Irak, vi franskmænd tabte i Sahel, t fordi disse kampe ikke kan vindes.

Problemerne løses ikke på samme måde, som når man slår søm i med en hammer. Vi er nødt til at mobilisere det internationale samfund, komme ud af denne vestlige indespærring, som vi er i.