En konkret “Free Association” model

Som Cook Islands forhold til New Zealand, siger Ulrik Pram Gad.‘

https://en.wikipedia.org/wiki/Cook_Islands

 

Grønlands fremtidige afløser for den danske ensidige dominans over retsvæsen, finansvæsen og sikkerheds- og udenrigspolitik har længe som koncept heddet “Free Association”.  “Fri tilknytning”  betyder, at den pågældende lille ø eller øgruppe selv bestemmer, hvordan tilknytningen til et større land skal strikkes sammen.

Tilsyneladende er den grønlkandske selvstyrelov en slags forløber for “Fri Tilknytning”. Den nuværende ordning er afgrænset af en konservativ grundlovsforståëlse, hvor den endelige suverænitet over Grønland alene. Det vil i praksis sige, at områder som udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, retsvæsen, politi og finanser ier helt udenfor Selvstyrets kompetence.

Som i al kolonialisme handler det om for kolonimagten at hævde overhøjheden over territoriet, og måske udsigten til fortsat økonomisk udbytte mens hensynet til befolkningen kommer i anden række.

Vender man bøtten  om, så handler det . om, at Grønlands Selvstyre beder Danmark, USA, EU eller andre om hjælp. Det er naturligvis stik modsat den ordning, hvor det er regeringen i København, der svinger taktstokken på vigtige områder.

 

Set i international politik-perspektiv

I international politik er emnet er anskueligt ud fra tre trin: Supermagt, småstat, mikrostat (micro nation)– . Det vigtige emne er interdependens, den gensidige afhængigheds ulige karakter. Danske regeringer har ikke reflekteret ret meget over, at Norge og Island ikke har savnet dansk dominans, efter at de blev til selvstændige lande. Det typiske er, at disse lande kunne selv, og med deres egen identitet skabe og forme deres politiske og nationale identitet, og sandelig også hævde egen suverænitet. De er i den sammenhæng småstater ligesom Danmark indenfor den eksisterende verdensorden.

Omvendt er Grønland karakteriseret ved sin enorme størrelse og sin næsten minimale befolkning. Uanset hvem Selvstyret ønsker at være forbundet med, så er national suverænitet uden nogen form for international afhængighed illusorisk. Danmarks uafhængighed er mindre illusorisk. Danmark kan ikke stå alene. Rrealistisk bedømt kan Danmark ikke klare sig alene uden EU og indtil videre også NATO og USA,

Geopolitisk bliver det stadigt mere skrøbelige danske afhængighedsforhold til USA mere og mere problematisk i geopolitisk sammenhæng.

Det giver meget mere mening at sammenligne med Cook Islands forhold til New Zealand.

Det er ud fra en geografisk betragtning mere og mere nærliggende, at Grønland søger stadig tættere tilknytning til Canada og Island. Dertil kommer, at den typiske inuk ser med stor opsparet irritation på dansk arrogance og manglende lydhørhed overfor grønlandsk nutidig kultur og tankegang.

I den situation er artikel væsentlig, fordi den peger på en mere attraktiv virkelighed end den tidligere, der især adresserede forholdet mellem USA og Puerto Rico.

I det lange løb er det Grønland, der har valget. Skulle Grønland vælge fortsat at være tilknyttet Danmark, skal vi i Danmark til at føre en politik, der i højere grad gør os fortjent til det.

 

 

 

https://www.diis.dk/en/research/free-association-between-self-government-and-dependence

 

https://www.knr.gl/da/nyheder/model-en-oe-i-stillehavet-er-et-interessant-bud